Skip to the content

TILMELDING TIL ELITEKOR

I Mariagerfjord Korskole har vi ambitiøse kor for både drenge og piger fra 0. klasse til 20 år. Alle kan synge med i vores Minispirekor, Spirekor og Juniordrengekor, men for Juniorkor, Pigekor og Drengekor er en optagelsesprøve nødvendig. 

Du skal have en god sangstemme og have lyst til at fordybe og dygtiggøre dig inden for rytmisk korsang, solosang, rytmetræning og teori. Du skal også have lyst til at synge med andre sangere fra hele Mariagerfjord Kommune. Du behøver ikke være en dygtig nodelæser for at søge ind; mange går rundt med et sangtalent, de slet ikke har opdaget. 

-Du behøver ikke allerede at have et sangtalent, når du starter i de yngste kor i korskolen, men du skal elske at synge og have mod på at vokse-

Korene afholder mange årlige koncerter, og du skal derfor have lyst og tid til at rejse rundt og optræde. Det er dernæst vigtigt, at dine forældre/værger bakker dig op i din deltagelse i koret.